Paradentosebehandling

De fleste mennesker, oftest efter de er fyldt 30, rammes af paradentose i større eller mildere grad, men med paradentosebehandling kan du bevare dit naturlige tandsæt.

Vi tilbyder professionel paradentosebehandling til folk i alle aldre. Vi kan desuden også hjælpe dig med en rodbehandling, hvis det skulle være nødvendigt. 

Symptomer på paradentose

Går du ikke regelmæssigt til kontrol hos din tandlæge, er paradentose ikke noget, du bemærker, førend tænderne begynder at føles løse og en mere omfattende behandling er nødvendig.

Bliver der ikke sat ind med en behandling i tide, vil den kroniske tandkødsbetændelse, som er årsagen til paradentose, til sidst få knoglen, hvori tandroden sidder fast, til at trække sig tilbage. I takt med dette bliver tænderne mere og mere løse og vil til sidst falde ud.

God mundhygiejne og ordentlig pleje af tænderne i dagligdagen er nødvendig både for at forebygge paradentose og holde det i ave, hvis du allerede har fået det. 

Derudover skal du forbi vores tandklinik nogle gange årligt for at få foretaget paradentosebehandling i form af grundig fjernelse af belægninger og tandsten omkring tænderne.

Ring på 35 35 76 28 for at bestille tid til paradentosebehandling eller for at få yderligere information. Vi kan også hjælpe patienter med en grundig tandrensning.